Garanti​

Om Håndværker Garanti
Virksomheder der er medlem af DS Håndværk & Industri er omfattet af Håndværker Garanti, når de arbejder for private forbrugere. Arbejde for erhvervsdrivende, herunder andelsboligforeninger er ikke dækket af garantien.
​
Håndværker Garanti sikrer, at en privat kunde, som indbringer en sag for Håndværkets Ankenævn og får medhold får rettet det fejlbehæftede arbejde.
​
Det gælder også i tilfælde, hvor den udførende virksomhed måtte være lukket eller ude af stand til at rette fejlen, idet en anden virksomhed i ordningen så udfører arbejdet uden beregning for kunden.
​
Håndværker Garanti dækker sager op til kr. 100.000,- DKK inkl. moms

​
Og selv om den virksomhed, du klager over, for eksempel ophører, får du alligevel udbedret eventuelle fejl eller mangler op til beløbsgrænsen.
​
Arbejdet udføres af en anden virksomhed under ordningen.​

Om Q-kontrol
Q-kontrol ApS er godkendt som kontrolinstans af Sikkerhedsstyrelsen jf. lovbekendtgørelse nr. 988 og 989 af 8. december 2003 med ret til:

  • Godkendelse og overvågning af kvalitetsstyringssystemer hos autoriserede vvs-installatører
  • Godkendelse og overvågning af kvalitetsstyringssystemer hos autoriserede kloakinstallatører
  • Godkendelse og overvågning af sikkerhedskvalitetsstyringssystemer hos autoriserede el-installatører
  • Godkendelse og overvågning af kvalitetsstyringssystemer hos godkendte kompetente virksomheder på gas, vand og sanitetsområdet
  • At føre tilsyn med konkret udførte installationer i henhold til den særlige tilsynsordning på vand- og afløbsområdet.​